SEMINAR: Mellem digitale og fysiske erfaringsrum

morten-m-skovsnogen-til-webMELLEM DIGITALE OG FYSISKE ERFARINGSRUM

Seminar om kunstnerisk brug af 3D-print:
lyd – keramik – tegning – litteratur – skulptur

Tid: Fredag den 18. november 2016 kl. 9.30 – 17.00
Sted: Katapult-scenen, Godsbanen, Skovgaardsgade 3, Aarhus C.

TRIOEN FLAMINGO, FLEMMING TVEDE HANSEN, KAREN HARSBO, MORTEN MODIN, KAREN GAMBORG KNUDSEN, AMALIE SMITH, RENÉ SCHMIDT

3D-printning er de seneste fem år blevet en mere tilgængelig teknologi – økonomisk og teknisk – også for kunstnere. På dette seminar har en række af de danske kunstnere, der arbejder med 3D-print og tilstødende 3D-teknologier, sagt ja til at præsentere deres kunst, vise værker og processer og fortælle om de kunstneriske muligheder og begrænsninger, de oplever med teknologien.

Formålet med seminaret er dele erfaringer og (videre)udvikle projekter ved at give kunstnere, forskere og andre med interesse i samtidskunst og ny teknologi mulighed for at mødes.

I løbet af dagen skal vi høre nærmere om og diskutere, hvilke æstetiske muligheder 3D-printing giver? Hvad er det for nye billeder og sanseindtryk, man kan skabe? Hvad er sammenhængen mellem digitale og fysiske erfaringsrum, og hvordan påvirker det vores materialeerfaringer?

Ordstyrer: Trine Rytter Andersen, kunstkritiker og projektleder på Project Art Writing

Arrangør: Lise Skytte Jakobsen, ph.d., postdoc ved Aarhus Universitet. Seminaret er støttet af Det Frie Forskningsråd og arrangeret i samarbejde med Aarhus Litteraturcenter

Deltagelse: Det er gratis at deltage i seminaret, og alle er velkomne. Af hensyn til forplejning skal man tilmelde sig senest mandag den 14. november pr. mail: kunlsj@cc.au.dk

PROGRAM

9.30 – 9.45: Kaffe

9.45 – 10.00: Velkomst og intro ved Lise Skytte Jakobsen, ph.d., postdoc Aarhus Universitet, Kunsthistorie.

10.00 – 10.45: Trioen Flamingo ved perkussionist Christian Windfeld, kontrabas­klarinetist Chris Heenan og bassist Adam Pultz Melbye.

  • De tre musikere og komponister præsenterer en ’work-in-progress-perfor-man­ce’ af koncert- og lydudgivelsesprojektet “Every vessel records and dramatises the history of it’s manufacture” – en 3D-printet musikudgivelse.

11.00 – 11.30: Flemming Tvede Hansen, keramisk formgiver, ph.d., lektor ved Det Konglige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.

  • Flemming Tvede Hansen bedriver praksisbaseret, materialedreven forskning med fokus på samspillet mellem form, materiale og teknologi, herunder 3D-printning.

11.45 – 12.15: Karen Harsbo, billedkunstner, keramiker, lektor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi.

  • Karen Harsbo har i en årrække arbejdet med bl.a. 3D-scanning og keramikprint og er medkoordinator på det kunstneriske udviklingsprojekt ”Mediated Matter”.

12.15 – 13.00: Frokost

13.00 – 13.30: Morten Modin, billed­kunstner.

  • Siden sin afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2014 har Morten Modin som en del af sin praksis arbejdet med at stresse små og store 3D-printere. Senest med værket Det kritiske punkt for intethed (2016) udført til Skovsnogen Artspace (Værket ses på programmets forside).

13.30 – 14.00: Karen Gamborg Knudsen, billedkunstner og arkitekt

  • Karen Gamborg Knudsen beskæftiger sig indgående med tegning, både i analog og digital form. Det kommer bl.a. til udtrykt i delikate, fladeorienterede 3D-print.

14.15 – 14.45: Amalie Smith, forfatter og billedkunstner

  • Amalie Smith har arbejdet med forskellige 3D-teknologier (print, fræsning, animation). I romanen Marble fra 2014 skriver hun bl.a. om de sansninger og erfaringer, digitale 3D-modeller kan give anledning til.

14.45 – 15.15: Kaffe

15.15 – 15.45: René Schmidt, billed­kunstner.

  • Som en af de danske kunstnere, der har arbejdet længst med digital modellering og fabrikation, har René Schmidt et omfattende bagkatalog af værker og erfaringer, når det gælder 3D-printning. Senest i form af en stor udsmykning til Retten på Frederiksberg (2016).

15.45 – 16.30: Afsluttende diskussion modereret af Lise Skytte Jakobsen og Trine Rytter Andersen.

16.30 – 17.00: Vin og farvel