Niels Frederik Westberg

f.1947

Westberg har læst psykologi, litteratur og filosofi. Uddannet journalist fra Journalisthøjskolen i Aarhus 1977. Han har været lærer på journalisthøjskolen, jyllandsredaktør på Dagbladet Information samt udsendt reporter og siden redaktionschef på Ekstra Bladet. Niels Frederik Westberg har skrevet adskillige fagbøger samt medvirket i venstrefløjsbiografien “Livsstykker – fem historier til det nye venstres almanak”, (Modtryk 1979). I 1987 debuterede han som skønlitterær forfatter med romanen “Uden alibi” og har siden skrevet flere romaner og en novellesamling. Senest har han udgivet “Engleprocessen”, som i 2012 blev udgivet på det Aarhusianske forlag EC Edition. Læs mere om bogen her. 

Bøger af Niels Frederik Westberg:

Uden alibi. Roman, Gyldendal 1987

Nådens felt. Noveller, Samleren 1996

Skæbnen på jiddisch. Hovedland 2001

Tabloid. Roman, Hovedland 2009

Engleprocessen. Roman, EC Edition