Janne Hejgaard

f. 1947
Janne Hejgaard er uddannet lærer og har de første mange år skrevet fagbøger til folkeskolens elever. Siden har hun skrevet flere børnebøger, et par fagbøger og en enkelt roman til voksne – mere end 50 titler er det blevet til.
Lige nu arbejder hun dels på letlæsningsbøger om børnemagt til de 8-10 årige og dels på en fantasy-/science fiction-historie til større børn. Alle kredser på forskellige måder om temaet ikke-vold.
Hendes mål er at udfordre børnelæserne og præsentere dem for noget, som får dem til at gøre sig overvejelser over sig selv, over livet eller verden.
Derudover har Janne Hejgaard også været forkvinde for Dansk Forfatterforenings BU-gruppe, siddet i hovedbestyrelsen for samme forening, er pt medlem af den lokale styregruppe for Dansk Forfatterforenings Aarhus-gruppe og sidder i bestyrelsen for Selskabet for Børnelitteratur – IBBY DK. Hun driver også forlaget Landtryk.
Udvalgt bibliografi:
Barn af det havblå rige. Børnebog. Illustreret af Alice Bunde. Høst & Søn, 1986.
Drengene efter pigerne. Modtryk, 1993.
Pigerne efter drengene. Modtryk, 1993.
Lola & spejlene. Klim, 1995.
Love & Lucky. Nielsens, 1995.
Stiktosset. Børnebog. Illustreret af Palle Schmidt. Modtryk, 1999.
Mismodig. Børnebog. Illustreret af Palle Schmidt. Modtryk, 1999.
En god dag at vinde. Novelle i antologien Det starter vel et sted. Tobaksskaderådet, 1999.
Slangen i sækken. Høst & Søn, 1999.
Skrækslagen. Børnebog. Illustreret af Palle Schmidt. Modtryk, 2000.
Skinsyg. Børnebog. Illustreret af Palle Schmidt. Modtryk, 2000.
Byindianer. Børnebog. Modtryk, 2005.
Det kilder! Om sex og køn for småbørn. Børnebog. Illustreret af Jan Solheim. Frydenlund, 2010.
Lola & Retfærdighedens Bog. Børnebog. Klim, 2011.
Lola & kalejdoskopet. Børnebog. Klim, 2012.
Ana elsker. Roman. Turbine Forlaget, 2017.
Lilja og den stjålne magi. Børnebog. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier. Turbine Forlaget, 2018.
Jack og den mystiske bog. Børnebog. Illustreret af Jan Solheim. Landtryk, 2019.
Emil og uhyret. Børnebog. Illustreret af Jan Solheim. Landtryk, 2019.
Vanja og de tre ønsker. Børnebog. Illustreret af Jan Solheim. Landtryk, 2019.
Zafin. YA-bog. Landtryk, 2025.
Zágala. YA-bog. Landtryk, 2025.
Ily og Zafin. YA-bog. Landtryk, 2025.
Zágala og Bai. YA-bog. Landtryk, 2025.






