Birgit Lynge

Birgit Lynge

 

f. 1948

Forfatterens hjemmeside

Kontakt: bl@power-design.dk

 

Birgit Lynge er cand.mag. i musikvidenskab og -terapi. Hun har gennem 30 år udviklet og undervist i bevidsthedstræning via musiske metoder. Det er foregået i hendes firma Power-Design.dk fra 1985 til 2015, hvorefter hun helligede sig jobbet som forfatter og meldte sig ind i Dansk Forfatterforening.
Som forfatter til romaner, fagbøger og hybrider er hun kendt for at skrive symfonisk og i alle tonearter med noter af både dur & mol. Hun knytter himmel og jord sammen på en kraftfuld måde og med et flot sprog. Hun guides af sine meditationer og drømme, både angående hvor hun bor, og hvad hun skriver – typisk med begejstring for eventyrets tone og troens dybde. Hele hendes liv er gennemvædet af musikalitet og sanselighed; således også hendes forfatterskab, hvor musikken, ordet og hjertet viser vej. Altid.


Birgit Lynge har på opfordring skrevet fagbøger og hybrider om ”Visualisering & sansning”, ”Om at følge sit hjerte”, om ”Musisk helbredelse”, om at være tro mod sig selv ”Med livet i hånden”. Og hun har forfattet og udgivet CD’er med ”Regnbuerejsen”, med “Centrering” (gratis på YouTube) og om hvordan dette at synge – ”SYNG SELV!” – kan heale enhver ubalance. Disse er selvhjælpsbøger og selvhjælps-CD´er.

Som forfatter debuterede hun med fagbogen
Rytmisk musik i Grønland i 70erne, PubliMus 1982 og 2017 (gratis ebog) –
om musikkens historiske, samfundsmæssige og politiske baggrund.

Siden fulgte både fagbøger, romaner og hybrider:
Musisk helbredelse, Olivia 1990 og 1996.
Visualisering & sansning, Olivia 1992.
Med livet i hånden, BoD 2011 og 2012 (ebog).
Ørnestyrke, PowerBook 2015 (ebog).
SYNG SELV! PowerBook 2016 (ebog og 2 CD´er).
Rejsning. Forlaget Mellemgaard 2018 og PowerBook 2024 (lydbog indtalt af Lynge).
Blå skæbne – hvor havet er. Forfatterforlaget Attika 2025.