LOFTET

LOFTET er et nyt kontor med arbejdspladser for kreativt skrivende og illustratorer ved Aarhus Litteraturcenter, som blev etableret 1. januar 2026.

LOFTET ligger på Vester Allé 15, og her kan forfattere, oversættere, dramatikere, illustratorer og andre, som arbejder med tilblivelsen af bøger, litteratur og dramatik leje en skrivebordsplads på fuldtid eller deltid.

Lige nu er der en ledig fuldtidsplads (evt. en deltidsplads), som kan blive din fra 1. februar, hvis du mangler et sted at koncentrere dig om dit arbejde sammen med andre kreativt skrivende.

Ansøgningsfrist mandag den 26. januar 2026 kl. 23.59.

Sådan søger du: send en mail til info@litteraturen.nu om, hvad du arbejder med, og hvorfor du søger en plads på LOFTET. Evt. spørgsmål rettes også hertil.

Pris pr. måned: 1.200 kr. Lejen inkluderer:

  • Internet
  • Skrivebordsplads i et dejligt kontor
  • Adgang til køkken og mødelokale
  • Dygtige kontorkolleger fra det litterære miljø