VIN, MUSIK & POESI I PARADIS

Onsdag 5. december 2012
Kl. 20:30
Entré: Fri entré
Arrangør: Rune Engelbreth Larsen
Café Paradis
Paradisgade 9
8000 Århus C

Hør og oplev Mads Hagbard, A.K.Hansn & The Valley of Fear, Rune Engelbreth Larsen og Nana Rømer Dorph-Petersen.

Paradisisk stemning og boheme-vinbar på Café Paradis, hvor man selv bestemmer prisen pr. glas! Dertil Aarhusdigtere, som af og til blander sig under vindrikningen med paradisisk poesi og musik mellem kl. 20.30 til 23.30 …

MADS HAGBARD KRISTENSEN
Paradis’ egen gatekeeper, Aarhus’ innovative fest- og stemnings-organisator par excellence åbner ekstraordinært op for sine poetiske sider. I Paradis. På Paradis.

A.K.HANSN & THE VALLEY OF FEAR
Oplæsning til garage-acid-disco spillet på elektronik, synthesizere og et akustisk slagtøjssæt i et rock’n’roll-agtigt show. Med Ditte Zederkopf, Lotte Maxild, Emil Brahe, Brian Hansen.

RUNE ENGELBRETH LARSEN
Er mest kendt som blogger og klummeskribent i Politiken. Har skrevet en række politiske og idéhistoriske bøger og gjort sig som naturfotograf og digter, bl.a. med digtsamlingerne Danmarks krans (2010) og Cirklen og tangenten (2012).

NANA RØMER DORPH-PETERSEN
Digter og muse, visionær, vildsom og kærlig. Har udgivet et hav af digtsamlinger, bla. I lyset af dig (2008) og Rudeskår (2011). Optræder også sammen med Don Martin i duoen Vildsom med musik og digte.