Vietnamkrigen

Tirsdag 2. juni 2015
Kl. 18:30
Gratis entré
Arrangør: Kristian F. Møller
Kristian F. Møller
Store Torv 5, 8000 Aarhus C.

Kristian F. Møller inviterer til foredrag med historiker Niels Bjerre-Poulsen om hans nye bog:

Vietnamkrigen

“I Vietnamkrigen – En international Historie, 1945-1975 tegner Niels-Bjerre Poulsen billedet af tre årtiers krig og de komplicerede forhold, der skabte og forlængede den. Bogen er den store fortælling på dansk om, hvordan en krig for national selvstændighed blev en ideologisk kamp mellem verdens førende magter. Vietnamkrigen har sat sig dybe spor i den vestlige verden og i international politik, og dens spøgelser huserer fortsat.

Mange lande var direkte involveret i krigen, og endnu flere kom til at mærke konsekvenserne af den. I det meste af den vestlige verden delte Vietnamkrigen vandene, ligesom den blev en katalysator for ungdomsoprør og kulturelt opbrud – og som en grusom føljeton bragte tv krigen direkte ind i folks dagligstuer.”

Niels Bjerre-Poulsen er historier og lektor på Center for Amerikanske Studier, Syddansk Universitet i Odense. Han er forfatter til flere bøger om USAs samfund og historie.