Viby læser: Varme hænder

Mandag 26. oktober 2026
Kl. 17:00 - 18:30
Entré: Gratis, men kræver tilmelding
Arrangør: Viby Bibliotek, TeaterJaNejMåske og BUPL Aarhus
Salen, Viby Bibliotek
Skanderborgvej 170
8260 Viby J

Som opvarmning til TeaterJaNejMåske’s teaterforestilling af Stine Askovs roman Varme hænder på Viby Bibliotek, mødes gruppen og snakker om bogen i Vibys egen åbne læsekreds.

Her dykker gruppen ned i romanen og undersøger nogle af dens temaer gennem en samtale mellem lokale stemmer fra Viby med social- eller sundhedsfaglig baggrund. Samtalen indledes af oplæsninger fra TeaterJaNejMåske, som læser udvalgte passager fra romanen.

Det endelige panel bliver afsløret senere – så følg med på Viby Biblioteks Facebook.

Du behøver ikke at have læst bogen på forhånd. Oplæsningerne giver mulighed for at kunne følge med i samtalen.

Alle er velkomne til at deltage i samtalen!

Billetterne er gratis, du skal bare tilmelde dig. Tilmeld dig her.

Arrangementet er en opvarmning til TeaterJaNejMåskes forestilling af Varme hænder på Viby Bibliotek den 30. oktober.

 

Baggrund – kulturdynamo

– Fra maj 2026 til maj 2027 skruer Viby Bibliotek op for et i forvejen højt engagement i lokalsamfundet.

– Biblioteket ønsker at gøre endnu mere sammen med lokale partnere, lånere og borgere, som får en god idé og vil være sammen med os om at realisere den.

– Vores fokusområder for indsatsen er kultur og kulturmøder, demokrati, bæredygtighed og teknologi.

– Bor du i Viby, og er du interesseret i at gøre en forskel for dit lokalsamfund, så kom endelig og tag en snak med os om hvordan.