Udgivelse: The New Experimental College Tabloid

Onsdag 22. oktober 2014
Kl. 17:00 - 18:00
Arrangør: Kunsthal Aarhus
Kunsthal Aarhus
J. M. Mørks Gade 13
8000 Aarhus C

Til Kunsthal Aarhus’ nuværende udstilling Systemics #4: Aarhus Rapport – Avantgarde as network (or, the politics of the ultralocal) har den danske kunstner Jakob Jakobsen igangsat The New Experimental College Research Project. Projektet, der er udviklet over en periode på et år, rejser aktuelle spørgsmål om emancipatorisk uddannelse i lyset af dette historiske og fritflydende eksperiment. New Experimental College (NEC) var et selvorganiseret internationalt universitet, der havde sin storhedstid i slutningen af 1960erne i Nordjylland.

Jakob Jakobsen udgiver nu The New Experimental College Tabloid. Avisen fungerer som et bærbart arkiv, som folk kan arbejde med. Den vil inkludere reproduktioner af relevante dokumenter, interviews med Sara Damskier, Angela West, Preben Maegaard, Ron Manheimer, Peter Stansill og andre, såvel som en generel introduktion til NECs dynamiske og improviserede uddannelsesmæssige process. Dette kunstneriske forskningsprojekt er blevet igangsat for at dele glemte historier om radikal eksperimenterende uddannelse, med det mål at aktivere dem på ny, i lyset af den nutidige krise.

Til lanceringen af avisen i Kunsthal Aarhus er Jakob Jakobsen ledsaget af Mathias Kokholm, kurator af projektet Antipyrine/Sønderholm: Inquiries in Earth and Art udviklet på gården Sønderholm nord for Aarhus i sommeren 2014, der præsenteres i uddrag som en del af udstillingen Systemics # 4. Deres samtale udforsker den historiske kontekst af radikal uddannelse og alternative samfund i Danmark.

Projektet er udviklet i samarbejde med det lokale arkiv i Thisted, bestilt af Kunsthal Aarhus og er støttet af Statens Kunstfond og Det Obelske Familiefond.

 

Mere information:http://kunsthalaarhus.dk/programme

Jakob Jakobsen er billedkunstner, underviser og organisator (antipool.org). I 2001 var han medstifter af Copenhagen Free University.

Mathias Kokholm er uafhængig forlægger og kurator med en baggrund i Nordisk Sprog og Litteratur og Kunsthistorie på Aarhus Universitet.

Pressefoto: https://www.dropbox.com/sh/bsulynfjbx88co2/AADysCLFI30TVNGFWYTCGwxha?dl=0

Kontaktinfo: communications@kunsthal.dk, tlf. 4033 0517