Tøseaften – med Langt fra Leverpostej

Torsdag 22. august 2019
Kl. 18:30 - 20:00
Entré: Gratis, men tilmelding via aarhus@arnoldbusck.dk
Arrangør: Arnold Busck Aarhus
Arnold Busck Aarhus
Ryesgade 3
8000 Aarhus

Tag veninderne under armen og kom til tøseaften med forfatterne bag den humoristiske bog Langt fra Leverpostej – om livet som singlekvinde i 30’erne i dagens Danmark.
Der er bobler og snacks og garanti for et godt grin.

Det er gratis at være med, men tilmelding foregår via aarhus@arnoldbusck.dk

Om bogen
Leverpostejen er en humoristisk rapkæft af en roman, der skildrer singlelivet a la Nynnes Dagbog. Samtidig sætter den spørgsmålstegn ved aktuelle kvindelige og samfundsmæssige tematikker – med lige dele provokation og refleksion.
Hovedpersonen Emilie bor i Aarhus og er efter eget udsagn en pivsingle kaoskreatør, der bakser med at få bare moderat styr på kærlighed, karriere og relationer – samtidig med at hun desperat gruer for at ende i et rigtigt leverpostejsliv. I løbet af et år tvinges hun til at opgradere på livsvalg og selvindsigt, idet hun pludselig må forholde sig til præstationspres på de sociale medier, jagten på drømmemanden, karrierens konsekvenser og uønskede ændringer i venskaber.
Det er chicklit med substans