TEMA: Menneskets skrøbelighed i litteraturen

Onsdag 8. maj 2024
Kl. 16:30 - 18:00
Gratis entré
Viby Bibliotek
Skanderborgvej 170
8260 Viby J
Hvordan skrives der om det sårbare sind i litteraturen?

Det er svært at være menneske, og det kan være svært at tale om. Heldigvis findes der mange gode forfattere, som har skrevet om det!

I løbet af maj måned vil praktikant Kristina Høiberg, som til dagligt studerer Litteraturvidenskab, afholde en serie bestående af tre læsemøder i maj måned. Her vil hun introducere til forfattere som skriver om psykisk sårbarhed, den fysiske krop, køn og seksualitet.

Læsemøderne er for alle, ung som gammel, høj som lav! Sammen vil læses og tales om uddrag skrevet af forfattere som sætter ord på emnerne. Man kan komme til bare ét af møderne, eller dem alle sammen. Der vil ikke være noget som man skal forberede, så man kan bare komme som man er. Der vil serveres kaffe og kage, og det er ganske gratis at deltage.

Læsemøderne vil afrundes med en forfatteraften, hvor Nath Krause vil komme og læse op fra sin bog “Logan i Aokigahara”, som afholdes i Salen på Viby Bibliotek d. 12. juni kl. 19.00-21.00.

Du behøver ikke at have deltaget i læsemøderne for at komme med til det, men medbring gerne din ordbegejstring og nysgerrighed.

Til dette læsemøde, som er det første, vil der snakkes om emnet psykisk sårbarhed i litteraturen.

Psykisk sårbarhed er noget, som vedrører os alle. Måske kæmper man selv med noget, eller kender nogen der gør. Der vil læses et uddrag af Nath Krauses bog ”Logan i Aokigahara” og af Lea Marie Løppenthins bog ”Nervernes adresse”. Der vil snakkes om poesi, form og særlige sætninger.

Kontakt Kristina på hjsk@aarhus.dk for tilmelding og mere info.