Tekst til tiden
Tirsdag 27. oktober 2026
8220 Brabrand
Et ugentligt skriveværksted for alle med noget på hjerte.
Gruppen dyrker fortælleglæde og kærlighed til sproget i alle udgaver. Derfor lægges der vægt på skrivelyst frem for stavning og regler.
Værkstedet begynder i denne sæson den 18. august og varer til og med den 15. december. Her mødes gruppen hver tirsdag på Gellerup bibliotek klokken 16.00-18.00, hvor gruppen skriver og læser højt for hinanden.
Der arbejdes med korte skriveøvelser og begrebet TEKST.
Gruppen går ikke op i, om det er rap, poesi, prosa, dagbog, filmmanuskript eller noget helt andet.
Du vil få respons på din tekst og diskutere forskellige former og hvordan man formidler til et publikum
De to undervisere på holdet er PC Asmussen og Silas Stochholm.
PC Asmussen tidligere cirkusdirektør på GØGLERSKOLEN i Århus. Han debuterede i 2019 med romanen “Venskab på Livstid”, der blev indstillet til årets debutantpris, modtog Undergrundspoesiprisen 2023, har også udgivet “Barndommens hav”.
Silas Stochholm er poet, kreativ ildsjæl og stifter af digterbevægelsen UngeDanskeDigtere, et anti-elitært skrivefællesskab og et nyt pust til den aarhusianske kulturscene med åbne scener, skriveundervisning og ”Pop-Up Poesi”, events i gaderne.
TEKST TIL TIDEN er for alle over 15 år med skrivelyst.
Det er gratis at deltage og kræver ingen tilmelding.
Bare mød op!
Skriveværkstedet er muliggjort af et samarbejde mellem FO-Aarhus, Sundhed og Omsorg og Kultur og Borgerservice, Aarhus Kommune.






