Tænkepauser – Vilje versus Nydelse
Tirsdag 26. april 20168000 Aarhus C.
Søren Fauth vil fortælle om Vilje, mens Rasmus Ugilt fortæller om Nydelse.
Om Vilje:
Jeg tænker, derfor er jeg. Det påstod en fransk filosof for et par hundrede år siden. Han tog fejl. Vi er ikke, fordi vi tænker. Men fordi vi vil. Viljen ligger til grund for alt. Til gengæld er det en illusion, at vi mennesker skulle være udstyret med en fri en af slagsen. Det er viljen, der jager os rundt i manegen, evig og altid mod nye mål. Uden den havde Lance Armstrong aldrig vundet syv Tour de France-sejre, og Søren R. Fauth, næsten lige så viljestærk professor i tysk ved Aarhus Universitet, havde nok aldrig taget sig sammen til at skrive bogen her om vilje.
Om Nydelse:
Mm, åh, ih. Tre nydelsesfulde udtryk, som vi udstøder jævnligt. For vi elsker at nyde. Nogle guffer en plade chokolade eller kigger på skyerne en sommerdag. Andre lader sig piske i en swingerklub. Åh, hvilken vidunderlig smerte. Ryggen brænder og bløder. For de fleste lyder det som ren tortur. Det er det måske også, men ifølge Rasmus Ugilt, filosof fra Aarhus Universitet, er der nogle gange end ikke en hårfin grænse mellem nydelse og den smertefulde modsætning. Af og til er der bare mere nydelse i av end både mm, åh og ih.
Gratis adgang – ingen tilmelding.