Tænkepauser: Fiktion
Onsdag 21. februar 20188000 Aarhus C
Det er ikke til at forestille sig, at der ikke findes fiktion. Selv, hvis du forsøger, skaber du en fiktion, fordi du opfinder et scenarie, der ikke findes i virkeligheden. Vi både producerer og konsumerer hele tiden fiktion i form af film, romaner, computerspil og YouTube-videoer, men faktisk bruger vi også vores evne til at opfinde scenarier og karakterer i fagtekster, opslagsværker og i planlægningen af vores dag. Adjunkt Simona Zetterberg Gjerlevsen gør os klogere på fiktion ikke kun som middel til underholdning, men som et fænomen, der er helt afgørende for vores evne til at tænke nyskabende og reflektere over den aktuelle virkelighed. I foredraget vil vi tage på en rejse fra Robinson Crusoes fjerne ø til Harry Potters flyvende koste over uforudsete mord i Game of Thrones og til en simulation af Jurassic Park gennem Virtual Reality-briller. Hvis vi ikke havde fiktion, ville vi mangle en stor del af det, der gør os til mennesker.
Alle deltagere får Tænkepauser: Fiktion