SPOT på Dokk1

Lørdag 6. maj 2017
Kl. 10:30 - 16:00
Gratis entré
Arrangør: Dokk1, Folkeuniversitetet, SPOT Festival
Dokk1
Hack Kampmanns Plads 2,
8000 Aarhus C

SPOT indtager endnu engang Aarhus’ flotte hovedbibliotek, Dokk1.

Under overskriften ‘Musik er Sprog’ inviterer SPOT Aarhus’ borgere til en dag fyldt med musik, talks, og spændende oplæg. SPOT har i samarbejde med Folkeuniversitet og Dokk1 skabt et program, hvor der både er noget for de små, og de små grå. Musikere, forskere, journalister og kulturpersonligheder på tværs af kulturelle og nationale skel, vil sørge for dagens indhold, hvor musikken er udgangspunktet og grundlaget, der binder dagen sammen.

PROGRAM:

Store sal:

Kl. 11.00-12.00: Musik På Recept
Musikterapeut, Helle Nystrup Lund, projektleder for Musik og Sundhed Susi Hyldgaard og musiker Ester Brohus, diskuterer musikkens sundhedsfremmende muligheder.

Kl. 12.45-13.45: Dylan – Nobel eller ej?
Dicte, Claus Hempler og foredragsholder og Bob Dylan-connoisseur Neal Ashley Conrad diskuterer, hvad det er Bob Dylans tekster kan. Dicte og Hempler fortolker desuden et par af deres egne Dylan favoritter.

Kl. 15.00-16.00: HUN SOLO
HUN SOLO præsenterer koncertoplevelser med kvindelige kunstnere, der én for én går alene på scenen og folde deres musikalske univers ud. Oplev Nana Jacobi Kirstine Stubbe Teglbjærg, Nanna.B, Rezwan Farmi og Ida Kudo.

Lille sal:

Kl. 11.30-12.15: Hassan Preisler møder Allan Olsen
Hassan Preisler taler lige ud af posen med sine gæster. Oplev en samtale om musik, sprog og identitet med trubaduren Allan Olsen.

Kl. 12.45-13.30: Musik med Udlængsel
Michael Møller (The Mountains, Moi Caprice) og Silas Bjerregaard (Turboweekend) snakker med forsker i musik antropologi Kristine Ringsager om at rejse ud, med musikken som grundlag.

Kl. 14.00-14.45: Rock ‘n’ Politics
Protestsangeren har ikke den samme gennemslagskraft i dag, som for 50år siden. Men betyder det, at holdninger ikke eksisterer blandt verdens musikere? Det tager musikjournalist David Fricke, fra Rolling Stone Magazine, DJ og radioejer Le Gammeltoft og journalist, Carsten Ortmann, en snak om.

Kl. 15.15-16.00: Hassan Preisler møder Pharfar
Hassan Preisler taler lige ud af posen med sine gæster. Oplev en snak om musik, sprog og identitet med producer og musiker Pharfar.

Udsigten:

Kl. 11.15-12.00: René Linjer med Shaka Loveless og Dorthe Gerlach
Kunstnere ved en masse om værdier, identitet og følelser, som gør dem velegnede til at deltage i den offentlige debat. Det er bare ikke så tit, det sker! René Fredensborg forsøger at få landets udøvende kunstnere til at sætte ord på den aktuelle, politiske samfundsdebat.

Kl. 13.45-14.30: René Linjer med Ihan Haydar og Rasmus Nøhr (official website)
Kunstnere ved en masse om værdier, identitet og følelser, som gør dem velegnede til at deltage i den offentlige debat. Det er bare ikke så tit, det sker! René Fredensborg forsøger at få landets udøvende kunstnere til at sætte ord på den aktuelle, politiske samfundsdebat.

Rampen:
Kl. 12.00-12.45: Music In Favor
En række kor- og musik workshops ligger forud for denne koncert, hvor komponisterne Camilla Dayyani, Tine Refsgaard, Luca Sophia og Manuela Lærke har arbejdet med lokale unge med flygtningebaggrund, for at kreere nyt musik.

Kl. 15.15-16.00: Días Nórdícos Latin-Nordic Lab (DK/UK/ES/AR)
Hvad sker der når man sætter forskellige musikere sammen fra Norden, Argentina og Spanien i tre dage for at skabe helt ny musik? Resultatet kan høres her, hvor Slow Train Soul og Ida Wenøe arbejder sammen med den elektroniske troldmand Axel Krygier fra Argentina og den finurlige spanske sanger fra Le Parody m.fl.

Æsken:
Kl. 11.00-11.45: Musik I bogen
En bog har ord og billeder – men hvis man er flere, der hjælpes ad, så kan der måske også være musik i bogen. Vær med når vi komponerer og leger med ord, toner, klange og lyde.

Kl. 12.45-15.45: Film I Skoven
Film i Skoven er en ny børnefilm- og kulturfestival. Her vil internationale, kreative og berigende film til børn blive vist og festivalen vil desuden byde på musik, foodtrucks, underholdning for hele familien. På Dokk1 vil Film i Skoven give smagsprøver på spændende kortfilm fra filmprogrammet.

Børnescenen:
Kl. 10.30-11.15: HipSomHap
Den står på svedige beats og seje rim, når Anna Spejlæg og Johnny Ligeglad fortæller sjove historier om at fyre den af og gøre det, man har lyst til. HipSomHap taler, rapper og synger med børnene, ikke bare til dem.

Kl. 12.45-13.30: HipSomHap
Den står på svedige beats og seje rim, når Anna Spejlæg og Johnny Ligeglad fortæller sjove historier om at fyre den af og gøre det, man har lyst til. HipSomHap taler, rapper og synger med børnene, ikke bare til dem.

Det mangfoldige program afspejler musikkens alsidige rolle i samfundet, som ikke kun handler om underholdning, streaming og festivaler.

Arrangementet er åbent og gratis for alle.