Social Reading Club x Det Kgl. Bibliotek

Onsdag 19. november 2025
Kl. 15:30 - 17:30
Arrangør: Social Reading Club, Aarhus Litteraturcenter og Det Kgl. Bibliotek
Indsigten, Det Kgl. Bibliotek
Victor Albecks Vej 1
8000 Aarhus

Har du brug for en rolig efterårsstund, et par timer, hvor du kan trække stikket og fordybe dig i en god bog? Kom og læs med, når Social Reading Club rykker ind i de bløde og hyggelige rammer i det nyindviede Indsigten på Det Kgl. Bibliotek.

Medbring dit eget læsestof, eller lån nogle af de bøger, der står til rådighed i Indsigten. Du kan også snuppe noget varmt at drikke, som kan købes i bibliotekets kantine i eller før pausen.

Alle er velkomne, så længe man har lyst til at læse i selskab med andre!

Eftermiddagen består af to læsesessions med en pause imellem. Vi afrunder arrangementet med at snakke om læsningen. Her er der mulighed for at møde andre læsere og tale om den bog, man sidder med i hænderne, og de emner, den åbner op for.

Mød op i god tid, og find dig en plads i de bløde rammer. Indsigten er et rum, hvor telefonerne gemmes væk – men vi holder styr på tiden for dig.

Vi glæder os til en hyggelig eftermiddag i læsningens tegn!

Varme hilsner

Social Reading Club og Det Kgl. Bibliotek