Sagde jeg, siger jeg – Pia Juul på Åby Bibliotek
Tirsdag 5. februar 20138230 Åbyhøj
Åby Bibliotek inviterer indenfor i Pia Juuls forfatterskab gennem en udstilling, der inkluderer tekster, lyd og video. Pia Juul åbner selv udstillingen og læser op af forfatterskabet, tirsdag d. 5. februar kl. 19.30.
Udstillingen af bøger, der også inkluderer video og lyd, er åben hele februar.
Pia Juul er aktuel med novellesamlingen “Af sted, til stede”. Hun har siden debuten i 1985 høstet stor anerkendelse som både lyriker, dramatiker og prosaist. Pia Juuls værk er karakteriseret ved at være selvironiserende og humoristisk og fortællingerne i såvel prosa som lyrik bevæger sig mellem fortid, nutid og fremtid i et analyserende sprog, der er stærkt rytmisk og melodisk.
Pia Juul har blandt andet modtaget Statens Kunstfonds livsvarige ydelse siden 2000, Danske Banks Litteraturpris 2009 for “Mordet på Halland” og Montanas Litteraturpris 2010 for “Radioteatret”
Bestil billetter til åbningsaftnen, tirsdag d. 5. februar, via ‘Læs mere’-linket.