Sagaer – de typiske og atypiske

Tirsdag 22. april  -  tirsdag 3. juni 2014
Kl. 19:30 - 21:15
Entré: 7 forelæsninger til 700 kr. (Studerende 500 kr.)
Arrangør: Folkeuniversitetet i Aarhus
Folkeuniversitetet i Aarhus
Ny Munkegade 118, 8000 Aarhus C Aarhus Universitet, bygning 1530, auditorium D215

Hvad er en saga egentlig? Hvordan er sagaer opstået, og hvorfor akkurat på Island? Og hvori består deres kulturelle, historiske og ideologiske baggrund?

Der ligger store mængder kultur og ånd gemt i denne unikke del af vores fællesnordiske litteratur, og vi kan stadigvæk lære meget af dem – selvom det ind imellem kan være vanskeligt at afkode teksterne, så man får den fulde forståelse med. Der er nemlig forskel på sagaer, og forskellene er ligeså vigtige som lighederne.

Få et indblik i de ’typiske’ og de ’atypiske’ islandske sagaer, det samfund, de beskriver, samt dét, der skabte dem. Vær med til at læse de tre bedst kendte sagagenrer: islændingesagaer, fornaldersagaer og kongesagaer, og opdag, hvorfor de er så vigtige, samt hvad man skal tage højde for, når man læser dem.

22/04: En saga er ikke blot en saga – men hvad er den så?

29/04: Sagaen om Droplaugs sønner: Helgi og Helgi som ikke kunne enes

06/05: Sagaen om Bård Snefjeldsas: Trolden der udvandrede

13/05: Sagaen om Hervør og Kong Heidrek: Skjoldmøer og andre fantasterier (fornaldersaga)

20/05: Ragnar Lodbroks saga: Tænk hvis Lodbrok var en kvinde!

27/05: Ynglingesaga: De svenske konger som alle sammen døde (kongesaga)

03/06: Sagaen om Óláfr Tryggvason: Kristendom så det forslog

Underviser: Ekstern lektor i religionsvidenskab Karen Bek-Pedersen, Syddansk Universitet

Tilmeld dig og læs mere her