RESPIT til SPOT
Fredag 3. maj - lørdag 4. maj 20138000 Aarhus C
Respit er et begreb fra kapsejladssporten og betyder tidsgodtgørelse. SPOTfestivalen er musikbranchens kapsejlads, bådene de skumfødte kunstnere der yder maximal præstation på udmålt tid.
RESPIT er en stedsspecik interaktiv installation der afvikles i Godsbanens loungeområde under SPOT festivalen. RESPIT er et tværkunstnerisk projekt som går i samspil med mennesker og rum på Godsbanen.
Det er digter Hanne Viemose og digital kunstner Signe Klejs der opsnapper de forbipasserendes
silhuetter og ord og gengiver dem i en levende kollage på den vægstore projektion. De liveoptagede
videosekvenser af publikum afspilles imens de springer i tid; dette giver et sitrende, uroligt udtryk. Jo
flere der befinder sig i loungen desto mere levende er billedet.
Udtrykket er enkelt, grafisk og spiller sammen med rummets rå fremtoning. Hanne Viemose er
til stede og skriver videre på de ord og sætninger som hun opfanger på stedet, ligesom hun vil
benytte præfremstillet materiale.