Reception for Jytte Lund Larsens digtsamling ”Mellem-rum”.

Fredag 18. marts 2016
Kl. 16:00 - 17:00
Entré: Gratis, alle er velkomne
Arrangør: Arnold Busck
Arnold Busck Boghandel
Ryesgade 3
8000 Aarhus C

Arnold Busck fejrer udgivelsen af Jytte Lund Larsens samfundsengagerede digtsamling Mellem-rum, der er udkommet på Forlaget Mellemgaard. Samlingens digte indfanger glimtvis følelser og stemninger i et rum. Livsfaser, hændelser, begivenheder og samfundsbetragtninger har været ledetråde til valg af overskrifter. Digtet Stoppestedet er et eksempel på, at alle steder har muligheder, og at man kan gå så meget ind i sig selv, at man kan glemme bussen. Og er det ikke netop det, vi har brug for, når samfundet ræser af sted?

Stoppestedet
Man finder et stoppested
falder i staver
glemmer alt
bussen kører forbi
Manden med den lange hestehale og naturlige reflekser fra tidens tand
undrer sig over
hvor bussen bliver af?
Den hjemmerullede smøg
får det grågrønne blink
til at lyse op i ansigtets efterårsplovfure
fører i en indlært bevægelse hånden
i frakkelommens skød
tager den grønlige Tuborg-dåse i fast greb
der føres til munden
bruger sutterefleks
plovfuren glattes veltilfreds

Om forfatteren
Jytte Lund Larsen (f. 1951) er uddannet som cand.pæd. i tysk, pædagogik og psykologi suppleret med sidefag i psykologi og en Co-Active Coach-uddannelse fra USA. Ansat som lektor hos VUC & hf Nordjylland. Hun er desuden freelancejournalist og mentor for både Journalistforbundet og DM. Frivilligt arbejde hos Nattjenesten i Aarhus og Gallo Krisecenter. Med i bestyrelsen for Aarhus Poetklub. Forfatter til fagbøger i tysk og psykologiske fag. Mellem-rum er hendes debut som lyriker.