Reception: Inger Wolfs nye krimi Kragemanden
Fredag 31. marts 2017
Kl. 17:30 - 19:00
Entré: Gratis, alle er velkomne
Arrangør: Arnold Busck
Arnold Busck Boghandel
Ryesgade 3
8000 Aarhus c
8000 Aarhus c
Vi er mange, der har set frem til anden krimi i Inger Wolfs trilogi, hvor psykiater og seriemorderekspert Christian Falk er helt i grænselandet mellem det normale og psykisk abnorme. Denne gang slår Inger på fuglefobiens strenge: En 12-årig pige findes bestialsk dræbt i en garage i Brabrand. Der er noget rituelt over drabet. Blandt andet har pigen fået ansigtet skåret af, og en krage spankulerer rundt i garagen. Snart ser hele Aarhus krager, også en af Christians psykiatriske patienter, hvis fobi for fugle tager en uhyggelig drejning. Endnu en pige forsvinder. Hvem er kragemanden?
Vi glæder os til at høre Inger Wolf fortælle lidt om den nye krimi. Der vil være lidt festligt til ganen – dog skal man ikke regne med at få en fjer på.