Racisme, misogyni og homoseksualitet – mød Fatima Daas

Lørdag 18. juni 2022
Kl. 15:00 - 16:00
Entré: 60 kr.,30 kr. unge under 30 el. stjernebillet
Arrangør: LiteratureXchange
Store Sal, Dokk1
Hack Kampmanns Pl. 2
8000 Aarhus C

Fransk-algeriske Fatima Daas er aktuel på dansk med sin debutroman, Den yngste. Romanen var en af de mest omtalte og debatskabende bøger i Frankrig i efteråret 2020. I en gentagende, messende stil, der får en til at tænke på koranens bønner, lærer vi den unge jeg-fortæller, Fatima, at kende. Hun fortæller om at vokse op i en algerisk familie, hvor kærlighed og ømhed er tabu, om racisme og misogyni, om sit forhold til islam som kvinde og om at springe ud. Oplev Daas i samtale med Tore Leifer, radiovært på Kulturen på P1. Arrangementet foregår på fransk med løbende oversættelse til dansk.

Billetter kan købes her.

Foto: Olivier Roller.