Project Art Writing: Åbent Seminar

Lørdag 28. september 2013
Kl. 13:00 - 17:00
Gratis entré
Arrangør: Aarhus Litteraturcenter / Project Art Writing
Kunsthal Aarhus
J. M. Mørks Gade 13
8000 Aarhus C

Efterårets to Art Writing Masterclass moduler efterfølges hver af et offentligt seminar. Det første afholdes lørdag d. 28.09.2013 i Kunsthal Aarhus.

Program:

13.00-14.30 // samtale med Michael Palmer og Henrik Majlund Toft

Pause

15.00-17.00 // oplæsning med Michael Palmer, Henrik Have, Morten Chemnitz, TBA m.fl.

Henrik Majlund Toft indleder samtalen med en introduktion til Michael Palmers forfatterskab og kunstneriske praksis. Herefter bredes fokus ud til en undersøgelse af amerikansk kultur, sådan som den har udviklet sig fra 1960′erne og frem til nu. Særligt spørges der til behovet for en politisk bevidsthed i litteratur og kunst, til hvorfor en sådan er vigtig i samtiden og hvordan den kommer til udtryk. Afslutningsvis diskuteres aspekter af de kulturelle forskelle som kendetegner hhv. de europæiske og nordamerikanske litterære miljøer.

Senere på året udkommer tre af Michaels Palmers værker fra 1980′erne for første gang på dansk – Notater til Ekko Sø, Første Figur og Sol – i oversættelse ved Henrik Majlund Toft på forlaget Antipyrine i samarbejde med Edition After Hand. Michael Palmer vil læse op fra udgivelsen, og der vil blive uddelt et tekstuddrag.

Arrangementet afrundes med videre oplæsning af digterne Morten Chemnitz, Henrik Have og TBA mfl.

Læs mere om Michael Palmer HER

 

Det er gratis at deltage og alle er velkomne.