Pia Juul

Torsdag 28. august 2014
Kl. 18:30
Gratis entré
Arrangør: Kristian F. Møller og Vild med ORD
Kristian F. Møller
Store Torv 5
8000 Aarhus C.

Kristian F. Møller og Vild med ORD inviterer til forfatterarrangement med Pia Juul i samtale med lektor Dan Ringgaard

Pia Juul debuterede i 1985 som digter og har siden har skrevet både lyrik, romaner, drama og noveller. Hun har bl.a. modtaget Danske Banks Litteraturpris for romanen Mordet på Halland, Montanas Litteraturpris for digtsamlingen Radioteatret og Kritikerprisen for novellesamlingen Af sted, til stede.

Pia Juul er en af Danmarks bedste novelleforfattere, og hun er aktuel med en udgave af hendes samlede noveller. Den seneste: Af sted, til stede er små historier, der alle – som bogens titel angiver – beskæftiger sig med at flytte sig og være til stede. Det er en samling intense og dramatiske fortællinger, hvor der på få linjer bliver fortalt utrolig meget. Hun beskriver stemninger, erindringer og følelser med antydningens kunst og hendes sprog rummer en ufattelig præcision, tyngde og humor.

20. aug. udkommer en ny digtsamling af Pia Juul: Avuncular

Ingen reservation