PERFORMANCErum gæster rum46

Fredag 23. november 2012
Kl. 17:00
Gratis entré
Arrangør: rum46
rum46
Studsgade 46
8000 Aarhus C

PERFORMANCErum er Aarhus nye – og eneste – permanente udstillingssted for performancekunst, som rum46 ser frem til at hoste og samarbejde med. Med månedligt tilbagevendende arrangementer under skiftende temaer er PERFORMANCErum et laboratorium for nyskabende performancekunst, hvor kunstformens praktiske såvel som teoretiske grænser prøves af. I et dynamisk samarbejde mellem nye og garvede kunstnere og kunsthistorikere skaber PERFORMANCErum en unik mulighed for at opleve og tage del i diskussionen af en kunstform, der er mere aktuel end nogensinde.

 Fredag d. 23. november inviterer PERFORMANCErum til det første arrangement under temaet Kunst om Kunst. Fra den hjemlige performancescene præsenterer kunstneren claus ejner en serie performances med bevægelse mod opløsning. Ida Retz Wessberg sætter rummet i spil med sin ”Konversation i Galleri” og aftenens internationale bidrag kommer fra lithauiske Giedre Apyvalaite, der viser filmen ”John Cage ’Silence’ page 26”. Et fast indslag hos PERFORMANCErum er aftenens Historietime. Her sættes de skiftende temaer i et historisk og teoretisk perspektiv, denne aften vil Thilde Nyborg føre pegepinden.

 

Telefonisk kontakt:

Claus Ejner: +45 40 63 10 67

Thilde Nyborg: +45 31 44 35 05