PERFORMANCELITTERATUR #2: Gitte Broeng, Lasse Raagaard Jønsson og Jens Blendstrup
Onsdag 1. december 20218000 Aarhus
Gitte Broeng, Lasse Raagaard Jønsson og Jens Blendstrup, der hver især og på vidt forskellige måder har beskæftiget sig med tekstfremførelsens udtryk, vil fremføre deres tekster.
Gitte Broeng (f. 1973) debuterede med digtsamlingen Interiør i 2006 og var medredaktør af tidsskriftet Den Blå Port, 2008-12. Hendes arbejde bevæger sig i feltet mellem litteratur og billedkunst – ofte stedsspecifikt og med tidslige lag.
Lasse Raagaard Jønsson (f. 1994) debuterede i foråret 2021 med digtsamlingen snn ssnart, der handler om sproget, når det går i stykker og bliver ødelagt, og når det spindes om en følelse af stor, hjertelig omsorg. I digtene er det at stamme en væsentlig del af digtenes udtryk, lydligt såvel som skriftligt, ligesom digtsamlingen beskriver en tilstand af afasi.
Jens Blendstrup (f. 1968) debuterede med novellesamlingen Mennesker i en mistbænk i 1994. Som en væsentlig del af sin forfatterpraksis har han arbejdet med tekstens fremførelse, bl.a. i forbindelse med digterkollektivet Øverste Kirurgisk og oplæsningsarrangementer på The Lab, som ”litterær hypnotisør” i samarbejde med kritiker Lars Bukdahl og som forsanger i bandet Frodegruppen40.
Arrangementet er gratis.