Paneldebat – hvordan udvikler vi Rigsfællesskabet?
Onsdag 18. april 20188000 Aarhus C
I anledning af at debattør, forfatter og foredragsholder Nauja Lynge udkommer med sin selvbiografiske debatbog ‘Jeg er Nauja. En grønlandsdanskers bekendelser’, alt imens den grønlandske valgkamp kører for fuld blæs, inviterer Forlaget FILO til en højaktuel paneldebat med fokus på udviklingen – og ikke afviklingen – af Rigsfællesskabet.
Kom og overvær paneldebatten, der vil udspille sig mellem:
• Bertel Haarder, tidligere minister og medlem af Folketinget
• Hanne Kleist Enevoldsen, fhv. Informations- og kulturmedarbejder
• Jørn Holbech, direktør i Det Grønlandske Hus i Aarhus
• Jens Wendel-Hansen, historiker og tidligere adjunkt ved Grønlands
Universitet
• Torben Ørting Jørgensen, tidligere kontreadmiral og skibsmægler
• Nauja Lynge, debattør, forfatter og foredragsholder
• Mia Chemnitz, studerende
• Karsten Hønge, Grønlandsordfører for SF
Redaktøren af iBogen ‘Rigsfællesskabet til debat’, Morten Larsen, er dagens moderator, og han vil indlede dagens paneldebat med en kort introduktion til baggrunden for Nauja Lynges engagement for forlaget.
Paneldebatten vil bl.a. kredse om spørgsmål som:
Hvilken berettigelse har et Rigsfællesskab i 2018?
Er forudsætningerne for et ligeværdigt Rigsfællesskab overhovedet til stede?
Hvordan sikrer vi, at henholdsvis det grønlandske og danske mindretal inkluderes i et gentænkt Rigsfællesskab?
Forlaget FILO ser frem til en spændende diskussion om Rigsfællesskabets udvikling, og vi glæder os til at byde velkommen!
Kender du én, som kunne være interesseret, er du mere end velkommen til at tage ham/hende under armen. Under debatten vil der blive serveret forfriskninger, og musiker Kristian Mikkelsen vil spille et stykke musik.