ORDCAFÉ – Queer up!

Onsdag 28. maj 2025
Kl. 16:00 - 17:30
Entré: Gratis, men kræver tilmelding 
Arrangør: Det Poetiske Kvarter og Aarhus Pride
Det Poetiske Kvarter på Godsbanen
Kjeld Tolstrups Gade 48
8000 Aarhus C
I anledningen af Aarhus Pride d. 31. Maj inviterer Det Poetiske Kvarter til Ordcafé under regnbuen.
Er du spirende digter, forfatter, sangskriver eller kunstner, og hører du til LGBTQ+-miljøet? Kom og del dine tekster og historier med os andre i den Litterære Dagligstue på Godsbanen, hvor scenen er åben for dig!
Alle er velkomne som gæster og som optrædende, men vi beder om at respektere og give plads til, at scenen denne dag fortrinsvist er stillet til rådighed for personer der hører til LGBTQ+-miljøet eller på anden måde er marginaliserede i vores samfund.
Aftenens vært og arrangør er frivillig poesirod i Det Poetiske Kvarter, Nikolaj Loufbye. Han vil sammen med de øvrige frivillige være til stede som Safe Space Advocates, som man kan tage fat i til enhver tid, hvis man får brug for det.
Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding. Send en kort mail med navn eller kunstnernavn til NikolajLoufbye@gmail.com og skriv om du deltager som gæst eller oplæser – eller begge dele.
Det Poetiske Kvarter byder på lidt frisk forplejning.
Vi glæder os til at se jer i dagligstuen på Godsbanen!