Ord i kaffen på Risskov Bibliotek

Torsdag 15. februar 2024
Kl. 11:00 - 12:00
Gratis entré
Arrangør: Risskov Bibliotek i samarbejde med forlaget Olga
Risskov Bibliotek
Fortebakken 1
8240 Risskov
Velkommen til en hyggelig formiddag med højtlæsning for voksne.

Biblioteket byder på en god historie og en kop kaffe. Denne gang læses der højt af romanen ”Tusmørkets verden” af Werner Herzog (f. 1942).

Den verdenskendte tyske filminstruktør Werner Herzog debuterer som skønlitterær forfatter som 80-årig med denne fascinerende fortælling, som er halvt autentisk, halvt fiktiv, om den tapre og til døden loyale japanske soldat Hiroo Onoda.

Lige før krigens afslutning, på den filippinske ø Lubang, fik Onoda ordre til at opbygge en guerilla­styrke i junglen og ALDRIG overgive sig … 29 år efter kom han nødtvungent ud af junglen igen, stadig overbevist om at krigen var i gang.

I et næsten meditativt sprog udødeliggør Werner Herzog Onodas kamp for overlevelse dybt inde i junglen under umulige eksistensvilkår mod den ikke længere eksisterende fjende.

En glødende, dansende fortælling om meningen med livet.

Arrangementet sker i samarbejde med forlaget Olga.