Ord i kaffen

Torsdag 2. februar 2023
Kl. 11:00 - 12:00
Gratis entré
Arrangør: Risskov Bibliotek og Forlaget Falco
Pavillonen, Risskov Bibliotek
Fortebakken 1
8240 Risskov
Velkommen til en hyggelig formiddag med højtlæsning for voksne. Der bydes på en god historie, en kop kaffe og mulighed for at tale sammen om bogen bagefter.

Der vil blive læst op af den amerikanske Nikki Erlicks ‘Livstråden’

VILLE DU ÅBNE ÆSKEN, DER AFSLØRER, HVOR LANG TID DU HAR TILBAGE AT LEVE I?

‘Livstråden’ er Nikki Erlicks bombastiske debutroman, som har fået stor succes i USA.

På en forårsdag modtager alle voksne i hele verden en lille æske med samme inskription. Den eneste forskel på æskerne er indholdet, hvor en tråd angiver længden på modtagerens liv.

Fortalt gennem flere perspektiver møder vi blandt andre doktoren, der ikke kan redde sig selv, et par, som må redefinere deres tid sammen og en politiker, hvis æske har uoverstigelige konsekvenser på status quo.

Oplæsningen tager ca 1 time, og der er mulighed for at vinde et eksemplar af den bog, der læses op fra.

Arrangementet sker i samarbejde med forlaget Falco.