Oplæsning i Paradis #32
Onsdag 25. maj 2016
8000 Aarhus
Kristian Byskov: Kristian Byskov er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, og gør sig med sin debut Mitose (Forlaget emancipa(t/ss)tionsfrugten, 2013) til en af Danmarks få science fiction forfattere.
I romanen møder vi katastrofe og alternative livsformer i en fremtidsversion af verden. Men også en absurditet og en tavs, underspillet mørk ynde, man ellers ikke ofte forbinder med sci-fi-genren, og hans værk kan tilsyneladende omvende selv de mest belæste sci-fi-skeptikere.
Med disse særlige detaljer både i sproget, formen og fortællingen, mærker man, at dette er en forfatter, som trækker spor med fra andre kunstarter.
For sin debut modtog Byskov debutantprisen.
Maja Mittag: Har gået på Talentskolens forfatterlinje og debuterer midt i maj med digtsamlingen Jeg øver mig i at være glad på forlaget Kronstork.
Forlaget skriver om debuten: Jeg øver mig i at være glad er en bog om at vokse ind i en mærkelig verden med en skrøbelig krop, om at være kvinde, om længsel efter Kina og om ikke at kunne finde ud af at være så glad, som man burde være.
Glenn Christian: Glenn Christian blev færdiguddannet fra Forfatterskolen 2007. Han har bidraget med digte til talrige tidsskrifter, herunder Hvedekorn og Forfatterskolens Afgangsantologi 2007. I 2008 debuterede han i bogform med digtsamlingen Det hjemlige på forlaget After Hand.
Glenn Christian udgav sidste år genskrivningen Grusomhedsudstillingen, som bl.a. Politiken roste til skyerne: http://politiken.dk/kultur/boger/ECE2715186/digterjeg-vil-gerne-kneppe-obama-i-mindre-mestervaerk/
Glenn Christian har også udgivet løsarkmappen Fårehyrden på forlaget Antipyrine: http://www.antipyrine.dk/product/glenn-christian-fårehyrden-ea, samt hæfterne Gran Canaria Del I og Gran Canaria del II, på forlaget Ovo Press: http://ovopress.tictail.com/product/glenn-christian-gran-canaria
VÆRT: MADS MYGIND
Bestil billetter her