Nyere amerikansk litteratur
Tirsdag 22. april - tirsdag 20. maj 2014Hvad er de nyeste tendenser i amerikansk litteratur? Hvordan har man behandlet 9/11? Og hvordan forholder de nye amerikanske forfattere sig i det hele taget til de store samfundspolitiske diskussioner? Kan man faktisk tale om en intim vending – om en særlig interesse for familien og det nære – til forskel fra tidligere tiders litteratur?
Terrorangrebet d. 11. september 2001 satte verden på den anden ende, men hvordan har litteraturen udviklet sig i kølvandet på den forfærdelige begivenhed – fylder den overhovedet noget? Tag til en forelæsningsrække, og bliv klogere på tendenserne i nyere amerikansk litteratur.
22/04: Nærindstillinger – tendenser i nyere amerikansk litteratur
Lektor i litteraturhistorie Tore Rye Andersen, Aarhus Universitet
29/04: Jonathan Franzen: ‘Korrektioner’ (2001)
Lektor i litteraturhistorie Tore Rye Andersen, Aarhus Universitet
06/05: Jonathan Safran Foer: ‘Alt bliver oplyst’ (2002) og ‘Ekstremt højt og utrolig tæt på’ (2005)
Lektor i litteraturhistorie Mads Rosendahl Thomsen, Aarhus Universitet
13/05: Don Delillo: ‘Den faldende mand’ (2007)
Lektor i litteraturhistorie Mads Rosendahl Thomsen, Aarhus Universitet
20/05: Art Spiegelmann: ‘In the shadows of no towers’ (2004)
Lektor i æstetik og Kultur Jacob Lund, Aarhus Universitet