Nabomøde om Det Poetiske Kvarter

Tirsdag 23. januar 2024
Kl. 16:30 - 17:30
Gratis entré
Arrangør: Godsbanen, Aarhus Litteraturcenter og Læseforeningen
Vogn 1, Godsbanen
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Du er inviteret til poetisk naboskabsmøde om Det Poetiske Kvarter – uanset om du bor/arbejder i Aarhus K eller ej.
a
I perioden 2024-2026 vil Godsbanen, Aarhus Litteraturcenter og Læseforeningen udvikle Aarhus’ nye bydel, Aarhus K, som et poetisk kvarter. Her vil vi med litteraturen som det vigtigste værktøj skabe sammenhold og fællesskab og et litterært byrum i dialog med områdets beboere, kultur- og erhvervsliv. I den forbindelse er der fra 1. januar blevet ansat en litterær vicevært, og der bliver snart dannet en gruppe af frivillige poesirødder.
a
Til naboskabsmødet den 23. januar kan du høre mere om Det Poetiske Kvarter og være med til at sætte dit præg på området. Til mødet vil du også have mulighed for at møde den litterære vicevært. I henhold til forplejning bedes du tilmelde dig mødet pr. mail til kontakt@detpoetiskekvarter.dk.
a
Det Poetiske Kvarter er en del af arbejdet med at indstille Aarhus til titlen som en UNESCO City of Literature og er støttet af Nordea-fonden.
a