Mød Lone Hørslev og Astrid Saalbach
Søndag 20. februar 20228000 Aarhus C
Lone Hørslev
Halvt i himlen (udgivet august 2021)
I romanen Halvt i himlen fortæller Lone Hørslev historien om sin oldemor og dennes søster i 1920´ernes København. Vi lærer de to kvinder at kende gennem beskrivelser af deres hjemmeliv hos moderen og broderen, deres arbejdsliv i restaurant Oskar Davidsen på Nørrebro og deres kærlighedsliv, som både indebærer store oplevelser og store skuffelser.
I efterskriftet til romanen skriver Lone Hørslev om en af sine grunde til at skrive romanen: “Måske var det muligheden for at gøre nogle ellers usynlige kvinders historie synlig og fortælle mine børn, næste generation, hvordan livet var for almindelige, arbejdende kvinder for kun små hundrede år siden.” Samtalen vil bl.a. handle om vigtigheden af at bringe mennesker i skyggen frem i lyset, sætte spot på deres historie og om det at omsætte en familiehistorie til en roman.
Astrid Saalbach
Der hvor du ikke vil hen (udgivet april 2021)
To kvinder i begyndelsen af 1900-tallet drager væk fra de snærende familiebånd – den ene af tvang for ikke at vanære sin familie, den anden af lyst for at slippe for en kedelig og forudsigelig tilværelse. Hvilke muligheder for at præge deres eget liv havde danske kvinder reelt i første halvdel af det 20. århundrede? På hvilken måde stod de i skyggen af deres familiers værdier, forventninger og sociale status?
I samtale med moderator vil Astrid Saalbach sætte ord på disse spørgsmål og trække linjer til nutidens kvindeliv. Hvilke muligheder har kvinder nu, som bogens kvinder, Anna og Sigrid, ikke havde for 100 år siden?
Billetter kan købes her.