Mød krimiduoen Lindholm og Zornig
Tirsdag 28. maj 20198000 Aarhus C
Lindholm & Zornig lægger vejen forbi Arnold Busck Aarhus, kom mød dem til en signering og en snak om deres nyeste krimi, Et ubetydeligt mord.
Forlaget skriver
Frygtindgydende, altopslugende, neglebidende thriller
ET UBETYDELIGT MORD er en spændingsroman om hævn, kærlighed og organiseret kriminalitet.
Da russiske hackere lammer et rederi, forsvinder 38 containere fra det amerikanske militær. I Østjylland bliver en lastbilchauffør fundet dræbt, mens en container er forsvundet. Politikvinden Tessa Højmark bliver sat på sagen. Det lykkes hende til kollegernes overraskelse at finde frem til en mulig gerningsmand, hvis eks-kone få år før blev brutalt myrdet, uden at sagen blev opklaret. Tessa kan næsten smage sejren og sit professionelle gennembrud.
Men umiddelbart derefter begynder alt at gå galt. Meget galt.
Mikael Lindholm (f. 1961), finlandsvensk journalist og forfatter, der har arbejdet som politisk reporter og chefredaktør på flere landsdækkende medier.
Lisbeth Zornig Andersen (f. 1968), dansk forfatter og debattør, uddannet cand. polit. Hun har udgivet anmelderroste selvbiografier, børnebøger og fagbøger om livet på kanten af samfundet.