Mød forfatter Palle Hansen-Skov

Tirsdag 10. maj 2022
Kl. 16:00 - 17:00
Gratis entré
Arrangør: Højbjerg Bibliotek
Højbjerg Bibliotek
Oddervej 74
8270 Højbjerg
Kig forbi og møde den lokale forfatter Palle Hansen-Skov

Lokale Palle Hansen-Skov har netop udgivet romanen “Karsten med K”, der foregår i “Håndværkerparken” her i Højbjerg. Han kigger forbi Højbjerg Bibliotek og fortæller om bogen.

Fra bogens bagsidetekst:

“Hvem er Karsten?

Karsten Møller er krimiforfatter. Det skilter han dog ikke med da han flytter til Håndværkerparken i det sydlige Århus.

Han er tilflytter fra Nørrebro, København, som i mange år har inspireret ham til at skrive succesfulde romaner om kriminalitet og terror som han oplevede på tæt hold.

Nu skal der ske noget nyt. Alt vedrørende den tidligere succes hænger ham ud af halsen: Forbryderne og deres handlinger, miljøet og de mange plots der skal skabes. Og måske var der en mere alvorlig grund til at komme væk.

I Håndværkerparken håber han at finde en fredfyldt oase og et folkeligt miljø der vil inspirere ham i en helt anden retning. Tænk at kunne skrive en historie om almindelige mennesker. Om livet, såvel med trivialiteter som overraskelser.

Han bliver hurtigt en del af miljøet, men erfarer også, at der under overfladen af almindeligheder sagtens kan være overraskelser. Måske i en grad der endda vil ændre hans liv.”