Mission vinterferie
Mandag 9. februar - søndag 15. februar 2026
8270 Højbjerg
Skrubbelumsen og de forsvundne vinterbøger
Børnebiblioteket har haft besøg af det lille vinterhadende ildvæsen også kaldet Skrubbelumsen. Den hader alt der handler om vinter og kulde.
Skrubbelumsen har set sig sur på børnebiblioteket og den har gemt alle deres vinterbøger.
Skrubbelumsen har været snu og lavet 7 poster med opgaver, som den har gemt rundt i børnebiblioteket.
Biblioteket håber, at I vil komme forbi børnebiblioteket i jeres vinterferie og hjælpe dem med at finde posterne og finde frem til bøgerne, så man igen kan hygge sig med en god vinterbog og varm kakao når kulden raser udenfor.
I jagten på vinterbøgerne kan du også blive klogere på Skrubbelumsen og måske er der endda noget den elsker?
Biblioteket glæder sig til at se dig i børnebiblioteket!






