Mikkel Rosengaard – en ny fortællerstemme i dansk litteratur

Søndag 6. marts 2016
Kl. 13:00 - 13:30
Entré: Gratis, alle er velkomne
Arrangør: Arnold Busck
Arnold Busck Boghandel
Ryesgade 3
8000 Aarhus C

Mød Mikkel Rosengaard, som vil læse op af og fortælle om sin nye roman: Forestillinger om Ana Ivan. Bogen begynder i Brooklyn et forår hvor en ung, dansk praktikant møder kunstneren og matematikeren Ana Ivan. Ana er opvokset i Rumænien i tiden op til Ceausescus fald i 1989, og hendes livshistorie indeholder en dramatisk og afgørende begivenhed. Det er en fængslende historie om venskab og kærlighed, om anekdoter og røverhistorier og om besættelse og skuffelse. I særdeleshed er det historien om fortællingers evne til at forføre og forvandle verden omkring os, og om hvor vigtigt det er både at finde frem til og finde sig til rette i sin egen livsfortælling. Mikkel Rosengaard vil denne aften netop fokusere på livsfortællingen som tema for sit forfatterskab. Kan vi ligefrem sige, at vi er hvad vi fortæller?

Berlingske Tidende giver bogen 5 stjerner og skriver b.la.: “Mikkel Rosengaard har simpelthen og kort og godt et usædvanligt flair for at fortælle historier og fortælle dem godt, derfor bør man tage sig tid til at læse hans tidsroman. Den er flot. Den er fascinerende. Den er pengene værd. Og tiden.”

Resten af anmeldelsen kan læses her: http://www.b.dk/boeger/mikkel-rosengaards-foerste-voksenroman-er-forrygende

Rosengaards besøg sker som optakt til Sune de Souza Schmidt-Madsens foredrag om Karen Blixen, der baserer sig på bøgerne En lille bog om Karen Blixen og Karen Blixen: Baronesse, storvildtjæger, storyteller. Sune de Souza Schmidt-Madsen går på kl. 14:00.