Markante kvindeskikkelser i litteraturen

Torsdag 22. marts 2018
Kl. 18:30
Gratis entré
Arrangør: Kristian F. Møller
Kristian F. Møller
Store Torv 5, 8000 Aarhus C.

Mød Lise Lotte Frederiksen, som vil fortælle om sin bog:

Som i et spejl
– syv markante kvindeskikkelser i litteraturen

“Syv portrætter af kvinder, der gør os klogere på os selv og på det at være menneske. Mød syv af verdenlitteraturens mest interessante kvinder:

Den unge Julie i Shakespeares “Romeo og Julie” – Den giftefærdige Elizabeth Bennet i Jane Austens “Stolthed og Fordom” – Den ydmyge og offervillige Ida Brandt i Herman Bangs “Ludvigsbakke” – Den stærke Jakobe i Henrik Pontoppidans “Lykke-Per” – Mrs Dalloway i Virginia Woolfs roman “Mrs. Dalloway” – Pellegrina Leoni i Karen Blixens fortælling “Drømmerne” – Annie Raft i Kerstin Ekmans krimi “Hændelser ved Vand”.

Ved at læse om dem kommer vi til at tænke over hvad det er, litteraturen kan. Og vi kommer til at tænke over, hvordan vi selv bruger vores liv.”

Lise Lotte Frederiksen er cand. mag. i dansk, engelsk og teatervidenskab. Hun har undervist det meste af sit liv, men har de sidste fem år mest holdt foredrag om litteratur og gået litterære byvandringer i europæiske byer.