Magt, skam og krop – oplev Daniela Dröscher

Lørdag 22. juni 2024
Kl. 15:30 - 16:30
Entré: 60 kr., 30 kr. unge under 30 eller stjernebillet
Arrangør: LiteratureXchange i samarbejde med Straarup & Co
Åbne Scene, Godsbanen
Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C

Et anstrengt og dysfunktionelt familieliv og en kvindes årelange kamp for kontrol over sin egen krop og liv er, hvad tyske Daniela Dröscher fortæller om i romanen, Løgne om min mor. Her udfoldes et intimt drama om magt og skam i et ægteskab med 80’ernes Vesttyskland som baggrundstæppe. Du kan opleve Daniela Dröscher i samtale om romanen med chefkonsulent hos Lederne og tidligere chefredaktør på Femina, Dorthe Kandi. Sprog: engelsk.

Har du en stjernebillet, så husk at reservere en pladsbillet for at sikre dig plads til arrangementet.

Foto: Carolin Saage.