Månen er af papir: Forfatteraften med Morten Leth Jacobsen

Torsdag 23. oktober 2025
Kl. 19:30
Gratis entré
Arrangør: Beboernes Hus
Beboernes Hus
Livøsmøgen 40
8000 Aarhus

I foråret 2025 udgav den aarhusianske forfatter Morten Leth Jacobsen romanen Månen er af papir (EC Edition). Romanen er en delvist selvbiografisk roman om at være far til et barn, der er født med flere forskellige sygdomme og har været tæt på at dø som lille. Barnet – en dreng – vokser op med sociale problemer, uden at færdiggøre sin skolegang, og med nederlag efter nederlag. Indtil drengen en dag kommer og siger: Far, jeg er faktisk en pige.

I romanen fortæller forfatteren om, hvad det vil sige at lære at anerkende at have et transkønnet barn – og også om at elske sit barn og blive ved med at kæmpe mod et trægt system, mod fordomme og diagnoser og alligevel nå frem til et sted, hvor far og søn, nu datter, alligevel finder hinanden, fordi kærligheden sejrer til sidst.

Morten Leth Jacobsen vil fortælle om romanen, om dens tilblivelse, om alle de tanker og følelser, en midaldrende mand må gå gennem i den proces, det er at erkende, at ens barn er født i en fremmed krop.

Morten Leth Jacobsen er forfatter til flere romaner: Drakenberg 1 & 2I helvede flyder en flodDen sidste dag på jorden og fl. Er modtager af Kunstfondens treårige arbejdsstipendium.

Bogen kan købes til arrangementet, og drikkevarer ligeså.

Læs mere om bogen her.