Lyd+Litteratur Festival
Fredag 26. oktober - søndag 28. oktober 2018Skovgaardsgade 3
8000 Aarhus C
Lyd+Litteratur Festival 2018 er så småt begyndt at tage form, og detaljerne er ved at falde på plads. Vi er gået lidt drastisk til værks denne gang og præsenterer en særudgave af festivalen på spillestedet Radar i dagene 26.-27. oktober 2018.
Forfatter Mette Moestrup har været med til at kuratere årets program, og vi glæder os til snart at offentliggøre de navne, som vi er fundet frem til. Traditionen tro vil festivalen have eksperimentet i fokus, når den udfolder sig i spændingsfeltet mellem litteratur, musik og lydkunst.
Mette Moestrup (f.1969) er uddannet litterat fra Aarhus Universitet, og debuterede i 1998 med udgivelsen “Tatoveringer”. Hun har bl.a. vundet Montanaprisen for digtsamlingen “Kingsize”, og tidligere i år blev hun hædret med Aarestrup-medaljen til Blixenprisen. Derudover laver hun både brev- og netkunst samt performancekunst i samarbejde med andre kunstnere. Mette Moestrup har desuden været redaktør på litteraturtidskriftet Den Blå Port og har af flere omgange undervist på forfatterskoler i både København, Göteborg og Nuuk.
Lyd+Litteratur Festival 2018 er arrangeret af 365tekster, Geiger Records og det regionale spillested Radar i Aarhus. Festivalen er støttet af Statens Kunstfond og Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje