Løve’s Litterære Dage 2020
Fredag 30. oktober - lørdag 31. oktober 20208000 Aarhus C
Det er blevet den tid på året. Det er blevet tid til Danmarks hyggeligste litteraturfestival. Løve’s Litterære Dage glæder sig til at fejre litteraturen og en masse danske forfattere, når vi den 30.-31. oktober åbner dørene til en festival, hvor du blandt andet kan opleve Nicolaj Stochholm, Ida Jessen, Lone Aburas og Victor Boy Lindholm.
For syvende år i træk sætter vi rammerne for, at forfattere og læsere kan mødes. Løve’s Litterære Dage er kendt for at være en intim festival, der finder sted i Løve’s Bog- & Vincafés hyggelige rammer med metervis af boghylder til begge sider. I år er vi dog nødt til at brede os på lidt flere kvadratmeter for at kunne sikre den nødvendige afstand mellem hinanden, og derfor afholdes dette års festival i Vogn 1 på Godsbanen; men der bliver ikke sparet på hyggen af den grund! Kom med ind i værkstedet, når forfatterne læser op af endnu uudgivet materiale – i nogle tilfælde er det teksternes første møde med jer læsere!
Vi udsteder billetter, som skal fremvises ved indgang, så vi kan have bare lidt kontrol med tilstrømningen af mennesker. Vi håber på forståelse for dette. Bemærk, at der er tre forskellige billetter, der giver adgang til programmet fredag aften, lørdag eftermiddag og lørdag aften. Man er velkommen til at købe billet til alle tre sessioner, og skulle man blive forhindret i at deltage, bedes man sende en mail til allan@forlagetsilkefyret.dk. Så bliver billetten refunderet, og en anden kan få glæde af den.
Bestil billet her.
30. OKTOBER 2020
18.45 Lars Frost
19.30 Jens Kæmpe
20.00 Tine Høeg
14.45 Linda Karen Prahl Jørgensen
15.30 Lone Aburas
16.15 Asta Olivia Nordenhof
19.00 Victor Boy Lindholm
19.30 Ida Jessen
Vi følger løbende med i myndighedernes anvisninger for at give jer en tryg oplevelse. Situationen ændrer sig hele tiden, og derfor kan der også ske ændringer i forhold til Litterære Dage. Følg med her i begivenheden, som vi løbende opdaterer og fodrer med indblik i de forfatterskaber, du kan opleve til festivalen.
Vi håber, at vi ses til en afsprittet og inspirerende festival!
Løve’s Litterære Dage er støttet af Aarhus Kommune og Statens Kunstfond.