Liv og død – litteratur på Aarhus Ø // Sternberg

Fredag 28. august 2020
Kl. 16:00 - 17:30
Gratis entré
Arrangør: Badehusene på Aarhus Ø, Aarhus Domkirke og Frederik Schøler
Badehusene på Aarhus Ø
Irma Pedersens Gade 55
8000 Aarhus C
Hvad ser vi når hverdagen skraldes væk og vi står tilbage med erindringer af den? hvad har tiden gjort ved måden vi husker vores liv på? Og hvad står tydeligst frem?
Denne aften vil Sternberg læse op af sin seneste digtsamling Simple dage, hvor hverdagen sættes under lup. Derefter vil Stenberg sammen med Frederik Schøler invitere publikum til at deltage i en samtale med indspark, forundringer og spørgsmål. For hvad foretager vi os egentligt i vores liv? Hvad fylder vi tiden ud med og kan livet bæres af rutiner, kontinuitet og kærlighed?
Arrangementet er ganske intimt med max 20 publikummer under hensyn til den hærgende og tematiserede covid. Der er mulighed for at sikre sig en plads ved at skrive til litteraturprojektet@gmail.com – frie pladser bliver fordelt efter først til mølle princippet.
Arrangeret af Timotext i partnerskab med Aarhus Domkirke og Bjarke Ingels Group.
Arrangementet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.
Gratis entre
Begrænset antal pladser