Liv og død – litteratur på Aarhus Ø // Peter Adolphsen

Torsdag 27. august 2020
Kl. 19:00 - 20:30
Gratis entré
Arrangør: Badehusene på Aarhus Ø, Aarhus Domkirke og Frederik Schøler
Badehusene på Aarhus Ø
Irma Pedersens Gade 55
8000 Aarhus C
Denne aften vil vi stille forfatter Peter Adolphsen en række spørgsmål. Hvordan det føles at have forudsagt en pandemi? Har regeringen slået lige så hårdt ned på befolkningen for at tjene det fælles bedste, som den gør i romanen Rynkekneppesygen? Og rækker Adolphsens poetproftiske evner så langt, at vi nu kan forvente os at verden i løbet af f.eks. 9 år går helt rabundus, og bliver det så ligesom i romanen År 9 efter loopet?
Under overskriften Liv og død vil Peter Adolphsen medbringe et yndlingsdigt eller en kort fortælling, som han vil læse op og fortælle om. Dette vil være afsættet til en samtale om, hvordan sproget kan bruges så koncentreret at det kan skabe selv store verdener på meget lidt plads … på papiret altså.
Adolphsen og Schøler inviterer publikum til at deltage i samtalen med spørgsmål, indspark og forundring.
Peter Adolphsen – Sprogets kraft i korte historier, der skaber store verdener, pandemiperspektiver og livet i en verden af katastrofer og undergang.
Alle arrangementerne henvender sig til det unge og det voksne publikum, der interesserer sig for litteratur, kultur og refleksioner over livets tunge temaer i det store som i det små.
Arrangementet er ganske intimt med max 20 publikummer under hensyn til den hærgende og tematiserede covid. Der er mulighed for at sikre sig en plads ved at skrive til litteraturprojektet@gmail.com – frie pladser bliver fordelt efter først til mølle princippet.
Arrangeret af Timotext i partnerskab med Aarhus Domkirke og Bjarke Ingels Group.
Arrangementet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.
Gratis entre
Begrænset antal pladser