Litteratursalon – Litteraturen i det udvidede felt

Fredag 29. november 2019
Kl. 19:00 - 22:00
Entré: Fri entré
Arrangør: Studerende på Litteraturhistorie
Vogn1 på Godsbanen
Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus C

Oplev en aften i litteraturens tegn. Fredag den 29/11 er der Litteratursalon i Vogn 1 på Godsbanen, hvor litteraturen i det udvidede felt vil blive udforsket.

I løbet af aftenen kan du høre oplæsninger fra lokale digtere og forfattere, heriblandt Mads Mygind og Gry Dalgas, samt en paneldebat om hvordan litteraturen opererer uden for bogens rammer. Der vil også være nogle musikalske indslag, der udforsker sammenspillet mellem musik og litteratur.
I pausen vil der være muligheder for selv at konstruere ny litteratur – giv et bud til ord-kassen eller prøv dig frem med køleskabspoesi.
Entré er gratis, så kom til en hyggelig aften med musik, kaffe og kage og en masse litteratur i det udvidede felt.