Litterære Dage med Christel Wiinblad!
Torsdag 14. august 2025
Kl. 19:00 - 20:30
Gratis entré
Arrangør: Løve's Bog- og Vincafé
Løve's Bog- og Vincafé
Nørregade 32
8000 Aarhus
8000 Aarhus
Christel Wiinblad besøger caféen. Det er ikke første gang, vi har fået besøg af hende, allerede i caféens spæde begyndelse på Vesterbro (KBH) kom hun forbi, ja, både med og uden sine bøger.
Nu har hun udgivet Deep Purple, og den vil naturligvis komme i fokus. Både i hendes tale og oplæsning og udblæsning. Vi er altid både spændte og nærmest dirrende, når Christel træder op på scenen, vi ved ikke helt, hvad vi kan forvente. Men interessant og inspirerende skal det nok blive!
Forlaget skriver følgende om hendes nyeste bog:
“Christel Wiinblads nye bog Deep Purple fremskriver en stærk og fantastisk tro på kærlighedens kraft. Bogen løfter sig op over klimaforandringer, krige og politisk realitet for i tillid til alt levende at vise os en anden verden. Den virkelige verden bag alt.
I Deep Purple åbner den elskedes død et rum, hvor kærligheden forvandler sig fra at omfatte den elskede til at omfatte alt. Den elskede er alt, og alt er den elskede. Deep Purple er den dybeste smerteerfaring og den mest euforiske åbenbaring. Døden som forløsende kraft står i bogen side om side med stærke erfaringer af angst og af sammenbrud.”






