Litterær Lounge på Fairbar
Tirsdag 21. marts 20178000 Aarhus, Denmark
Vi glæder os til at vende tilbage til fairbar, hvor vi havde vores første arrangement. Denne aften præsenterer vi:
Svend Åge Madsen
Han er født, opvokset og lever i Århus. Han regnes i dag for en af dansk litteraturs største forfattere. Hans forfatterskab er gennemgående optaget af fiktionens rolle i forhold til at skabe sig en identitet som menneske. Han har udgivet en lang række romaner, noveller, drama og er en del af Atlas over Aarhus/365tekster.
Nauja Lynge
Hun er forfatter og debattør med fokus på Rigsfællesskabet. Hun arbejder for at bringe rigsfællesskabet på den politiske dagsorden i Danmark, Grønland og på Færøerne.
Nanna Westergaard
Hun er en aktiv del af skrivemiljøet på Godsbanen, hvor hun er udgivet i deres antologier. Senest er hun udgivet med teksten “Et bid med gummerne” i antologien “I bunden af busken ligger en æske” udgivet i 2017 på Forlaget Silkefyret. Hun er desuden trykt i flere tidsskrifter fx det norske Litteraturtidsskriftet Kamilla.
Musikken leveres af HØST.
HØST er dansksproget pop med den lyriske vokal i højsædet. Med medrivende melodier vil HØST forsøge at forføre dine øregange og sætte spor til eftertanke.
Vokal og guitar: Jørgen Høstrup Klok
Guitar og vokal: Johannes Hieronymus
Støtte: Arrangementet er blevet til med støtte fra initiativpuljen v. Aarhus Kommune.
Vi ses!