Litterær Lounge hos Ballet Akademiet

Søndag 26. november 2017
Kl. 14:00 - 15:30
Gratis entré
Arrangør: Litterær Lounge
Ballet Akademiet
Mejlgade 44B
8000 Aarhus C

Vi glæder os til at besøge Ballet Akademiet i Mejlgade! Vi sørger for hyggelige rammer og lidt snacks til en lækker søndag eftermiddag.

Forfattere
Jesper Gaarskjær debuterede skønlitterært med digtsamlingen “At synke et ocean” på People’sPress i 2017. En digtsamling om, hvordan vores skærme inficerer døgnet med billeder og breaking news. Digtene kredser om angst, fortvivlelse og følelsen af, at det eneste man kan gøre er at se til.

Louise Juhl Dalsgaard har tidligere udgivet lyriske udgivelser i form af fx film, badgedigte og en punktroman. I 2017 udgav hun romanen “Det dér og dét der” på EC Edition. En roman om en ung kvinde, hendes barndom og opvækst, et langstrakt sygdomsforløb og det, der følger. Fortællingen veksler mellem jeg-fortællerens poetiske indre, barndomserindringer og nøgterne uddrag fra en virkelig psykiatrisk journal.

Silja Henderson debuterede med lyrik i Slagtryk i 2016 og har også tekster i Tidsskriftet Å, Texas Longhorn, og i de kommende udgaver af Tidsskriftet Flaks og A Little Less Conversation. Silja arbejder endvidere med fotografi og har forsideillustrationer og billedserier i flere lyrik og kunsttidsskrifter. Til marts udkommer Siljas debut poesisamling ‘1.7 Tipping Point’ på Forlaget Gladiator.
Se mere på
www.instagram.com/detlangsommeogdethudloese/

Musiker
Nikolaj Berg er en ung musiker fra Aarhus, som til dagligt studerer på det Jyske Musikkonservatorium. I en kombination af finerlige melodier og improvisationer spiller han en blanding af nordisk og moderne jazz.