Hannah Lutz er fantastisk god til at beskrive både dyr og mennesker. Hun har et godt greb om sproget og formår at give hendes roman, Vildsvin, et drømmeagtigt skær. Hun udkom med kortromanen på Samleren tidligere på året.

Romanen beskriver livet i skoven og vildsvinenes levevilkår. De bliver jagtet og skudt, fordi bestanden ellers bliver for stor. Alligevel bliver de ved med at være der, lister rundt og hygger sig og er i folks bevidsthed hele tiden, også når de drømmer. De er ikke farlige, når man ikke truer dem.

Glenn Christian har bidraget med digte til talrige tidsskrifter, herunder Hvedekorn og Forfatterskolens Afgangsantologi 2007. I 2008 debuterede han i bogform med digtsamlingen Det hjemlige på forlaget After Hand. Han har dette værk med sig ned i caféen, når han læser op denne aften.

Glenn Christians Det hjemlige falder i tre dele. Meget i første del trækker på Per Højholts sene naturdigte. Der er samme sirlige sprogholdning og samme tendens til diskret og parodisk at tilskrive naturen bevidsthed og mål. Der er dog også et du og et jeg (med “små savtakkede tænder/ fast klamret til munden”) og en mærkeligt rugende stemning af trussel og ulykke.

Daniel Boysen  skriver ofte om forandringer i den menneskelige psykologi i en naturvidenskabelig sammenhæng. I 2015 fik han udgivet digtsamlingen, “RØNTGEN”, på Det Poetiske Bureaus Forlag. I 2016 har han fået udgivet den meget anmelderroste roman, “Fordi ilden er vores”, på forlaget Jensen & Dalgaard. Han har i 2016 modtaget et arbejdslegat af Statens Kunstfond til arbejdet med sin næste roman. Han er desuden trykt i litteraturmagasinerne Slagtryk, (det svenske) Floret og (det norske) KAMILLA – samt antologierne KLYNGER (Forlaget SPOR) og OEHL #2 (Forlaget Ekbátana).